Dansk Mastiff Klubs anbefalinger vedr. køb
af en Mastiff.
Hvis du går og tænker på at købe en Mastiff
skal du have vejledning og nogle råd med på vejen. Ikke mindst
fordi hundehandlere lejlighedsvis forsøger at tjene hurtige
penge ved salg af såkaldte Mastiff.
Før køb af mastiff
– kontakt altid Dansk Mastiff Klub eller opdrættere i klubben.
Fordi:
Ø
Du får råd og vejledning før køb af hvalp.
Ø
Du får mulighed for at besøge forskellige opdrættere
før du beslutter dig.
Ø
Du får kontakt til seriøse opdrættere som ønsker
det bedste for deres hunde og dig.
Pas på:
Ø
Køb aldrig en hund af en hundehandler
som blot skaffer hunden hjem til dig. Disse hvalpe importeres
ofte som hele kuld og du har ingen mulighed for at undersøge
sundhed og temperament hos forældrene eller hvalpene. De produceres
og sælges kun med det formål at tjene penge, og der er igen
hjælp at hente, når det går galt, hvad vi desværre ved ofte
sker.
Og husk:
Ø
En Mastiff har altid en stambog fra Dansk Kennel
Klub.
Ø
Se altid moderen til din kommende hvalp og helst
begge forældrene.
Ø
Opdrættere i Dansk Mastiff Klub yder dig hjælp
og assistance efter du har købt din hund.
Ø
Vær tålmodig. Måske er der ingen hvalpe lige
nu. I længden lønner det sig at vente på noget godt, så fald
aldrig for fristelsen til at købe en tilfældig hvalp. Det
drejer sig om din ven i de næste mange år!
Der findes ikke mange Mastiff i Danmark
– ej heller i de fleste andre lande omkring os. Det betyder
at avl skal ske med særlig omtanke og at avl ofte indebærer
store omkostninger til transport o.l.. Bl.a. derfor er Mastiff
ikke billige.
I Danmark har alle Mastiff en stambog fra
Dansk Kennel Klub. Ellers er det ikke en Mastiff – men blot
en stor hund som måske ligner. Det er vigtigt for os at understrege
dette, da vi som specialklub jævnligt kontaktes af mennesker
som ulykkeligvis har købt en hund som de tror, er en Mastiff.
De har måske lyttet til en veltalende hundehandler og så købt
en billig ”mastiff”. Det er bare ikke en Mastiff, men en hund
fremavlet alene med det formål at fylde penge i lommerne på
hundehandler og producent.
Dette skader alle, men mest af alt det
seriøse avlsarbejde som er det nødvendige grundlag for racens
videre udvikling.
I Dansk Mastiff Klub ved vi godt at det
kan være svært at købe en Mastiff, da der almindeligvis er
flere interesserede købere end hvalpe i Danmark. Men vær tålmodige,
det betaler sig til sidst.
En
Mastiff er alle tiders hund som skaber mange glæder. Hvis
du køber af hundehandler eller lignende skaber det ofte mange
problemer !
|