Sorry, your browser doesn't support Java(tm).
Mastiffens historie.

Mastiffen er en meget gammel race, som stammer fra England. Man mener, at fønikerne bragte mastiffens forfædre til England, da de handlede tin der. Da Romerne invaderede England var der hunde af mastiff-typen, som Romerne så sendte til kamparenaer i Rom, hvor de skulle kæmpe i meget nøje afstemt styrkeforhold. Fire mastiffs mod én løve, tre mod én bjørn og to mod én gladiator. 
Mastiffen var meget udbredt i middelalderen. I Edward d. III's regeringstid (fra år 1327) var det lov, at enhver landsby skulle have et bestemt antal mastiffs som vagthunde. Hundene blev holdt indendørs blandt kvinder og børn om dagen. Om aftenen blev de lukket ud for at kunne nedkæmpe dem, der vovede at nærme sig byen om natten.
Ved krigens udbrud i 1939 blev nogle mastiffs sendt til USA, andre blev aflivet fordi man simpelthen ikke kunne skaffe foder til dem. Efter anden verdenskrig var der kun 7 avlsdyr tilbage i England. Fra disse 7 samt nogle få importer fra USA og Canada, lykkedes det at få genopbygget en bestand, som i 1950 var på ca. 50 hunde. Siden er udviklingen gået jævnt fremad. I 1980 blev der registreret 316 mastiffs i England.

Mastiffens udseende og fysik.

Mastiffen bør være så stor som det er muligt. Men kun under forudsætning af, at knoglekraft og massivitet i krop og hoved følger med. Følgelig er en noget mindre, tung hund at foretrække frem for en højere og lettere. Ordet mastiff er beslægtet med ordene mægtig og massiv. Størrelsesforskellen kønnene imellem er forholdsvis stor. En lille tæve kan være på 68 cm over skulderen og veje ca. 60 kg uden at være for lille. En stor han kan komme op på over 85 cm og veje over 100 kg. En mastiff er heller ikke helt udvokset før den er ca. 3-4 år gammel.
Mastiffen bør have en ren sort skarpt afgrænset maske og sorte ører. Der findes 3 farvevarianter: fawn (dådyrfarvet), apricot (nøddebrun), brindle (tigerstribet). Læs den nøjagtige standard for mastiffen under dette link: FCI-Standard.

Mastiffens "temperament".

Mastiffen er opmærksom og nysgerrig, dog overfor nye situationer tilbageholdene og afventende. Mastiffen tager hellere et skridt tilbage, så den fra en passende distance kan iagttage og se det nye an. Dette er ikke et tegn på ængstelighed - tværtimod er det noget, der ligger i mastiffen's natur. Der skal derimod meget til at bringe denne store hund ud af sin ro og balance. En rynket pande er tegn på mastiffens opmærksomhed.
Mastiffen er ikke en udholdende hund. Derimod kan den for en kortere tid - om nøjvendigt - udløse en fantastisk råstyrke.
Ligeledes er mastiffen en meget godmodig hund, aggressivitet er helt fremmed for den. Tilsammen gør alt dette mastiffen til en ideel familiehund, der sjældent strejfer.